I
ugen op til vores Oz Quest –
som jeg vil fortaelle om om lidt – havde vi en uge med undervisning
om evanglism og spiritual warfare.
Den
loerdag aften kl. 21 moedte vi i vores student lounge klar til
hvad-end-der-nu-skulle-ske. Det eneste vi havde vidste paa forhaand
omkring Oz Quest var en pakke-liste som vi havde faaet udleveret -
hvor shampoo og computer ikke var skrevet paa – vi maatte ikke
medbringe andet end hvad der stod paa den pakke-liste – alt der
ikke var skrevet paa pakke-listen ville blive taget fra os.
Vi
sad altsaa pakket og klar til eventyr. Jeg var hoppende excited og
lykkeligt uvidende om hvad de naeste 3 dage ville komme til at byde
mig.
Martin
og Stephanie, to fra evangelist teamet her paa basen og som stod for
at arrangere Oz Quest, gav os nogle regler som ville goere vores liv
surt de naeste 3 dage.
Det
var altsaa 4 regler som vi ikke kunne bryde og hvis vi gjorde det
ville der vaere konsekvenser
1)
Kom til tiden – konsekvensen var 20 maveboejninger pr 30 sek. du
kommer for sent.
2)
Du maa ikke bryde holdet, hvilket betyder at du skal altid vaere
indenfor 3 meter fra én fra dit hold – og ja, ogsaa naar du
skal tisse! - konsekvensen var 25 englehop.
3)
Hav en positiv indstilling, du maa ikke brokke dig! - konsekvensen
var at du skulle undskylde til holdet og give en kompliment til hver
person paa dit hold.
4)
Efterlad ikke dine ting, saa du skulle altid have din taske indenfor
1 meter fra dig medmindre den var i teltet. - konsekvensen ville
vaere 10 armboejninger pr ting du havde efterladt. Hvis din taske
var aaben ville alle tingene i din taske blive talt og det kunne
hurtigt blive til mange armboejninger!
Regl
1 og 2 var konsekvens for hele holdet hvis én person gjorde det,
og regl 3 og 4 var konsekvensen kun for den individuelle.
Vi
havde ogsaa et ”team kit” som vi altid skulle have med os, og
alle skulle vide hvem der havde hvad.
Dette
team kit bestod af: tallerkener, 1 toiletrulle som vi skulle dele 9
personer imellem
– det var ikke meget toiletpapir til 3 dage! -
det
stykke stof vi snart skulle binde om oejnene, kompas, taendstikker,
foerstehjaelpskasse, hviskestykke og et pose med noedder.
Efter
en times tid hvor vi havde faaet alt dette at vide, fik vi at vide at
vi skulle tage bind for oejnene og saette os ind i minibusserne (som
vi bruger her paa basen) hvor vi ikke maatte snakke med hinanden.
Vi
blev koert til et sted i byen – vi havde ingen idee hvor vi var.
Vi
fik at vide at vi kunne tage vores bind for oejnene af og vi maatte
snakke igen. Derefter koerte Martin igen og vi var forladt med et
kort hvor der stod at vi skulle finde vej hen til en park, og vi
havde indtil kl. 5.30 naeste morgen til at finde derhen.
Klokken var
paa det tidspunkt ml 22 og 23. Paa dette tidspunkt forberedte jeg mig
paa at skulle gaa hele natten.
Da
vi havde gaaet et stykke tid moedte vi nogle fulde folk som fik
forklaret os hvordan vi kunne finde hjem. Det viste sig at vi kunne
sove i 3 timer i vores egen seng og naa hen til den park inden for
tidsbegraesningen. Jeg var usigeligt lykkelig og taknemmelig for
dette.
Vi
var hjemme ca kl 1 om natten og stod op igen kl. 4, men jeg har
aldrig nydt at sove i min seng saa meget som jeg gjorde den nat!
Vi
gik en times tid og naaede frem til parken ca. kl. 5.30, hvor vi
moedte Stephanie og Martin igen. Her tjekkede de alt hvad vi havde
med i vores taske – de tog bogstaveligtalt alt ud for at vaere
sikker paa at vi ikke havde noget med, vi ikke maatte have med.
Daniel,
min skoleleder, havde som en joke puttet alt muligt i Arthur's taske,
som f.eks. en haandvaegt og en gryde og den slags. Det var saa sjovt!
Herefter
fik vi 10 minutter til at smoere sandwiches som viste sig at vaere
alt hvad vi fik at spise indtil aftensmad! Og vi fik 2 kogte aeg, et
aeble og en appelsin. - klokken var 6 om morgenen paa det her
tidspunkt.
Saa
koerte vi en times tid hvor vi blev sat af ved en skov. Her blev
Megan og Anika, to af mine medstuderende, udvalgt til ledere for
vores vandretur – de skulle finde vej for os – og saa pakkede vi
en taske som kun havde hvad vi skulle bruge i loebet af dagen.
Da
vi havde gaaet ca 10 km fandt vi ud af at vi havde gaaet mod nord og
ikke syd – puha – vi endte med at gaa ca 50 km den dag – det
tog omkring 10 timer eller saadan noget.
Undervejs
fik vi 2 Challenges:
Vi
skulle lave en sang om Oz Quest
og
vi skulle lave to drama, en lovsang, to vidnesbyrd og en praediken
som vi skulle filme
– det skulle forestille at vi var kommet til en
landsby hvor vi skulle soerge for en gudstjeneste –
Vi
naaede frem til deer hvor vi skulle slaa lejr. Her blev vi modtaget
af Martin og Stephanie som lavede en form for festmodtagelse, skulle
det ligne, som om vi var kommet frem til en landsby hvor de indfoedte
forventede vidnesbyrd og lignende.
Derefter
fik 1 time til at starte et baal, lave mad, saette telt op, spise og
goere rent.
Vi havde problemer med at saette teltet op, saa det endte
med at vi var 30 minutter, eller saadan noget, for sent, saa vi
skulle lave op til 600 maveboejninger
– og tag nu i betragtning, vi
havde gaaet 50 km den dag, skulle lege alle mulige lege da vi kom
frem og vi havde lige stresset med at saette telt op og lave mad –
Jeg var fuldstaendig smadret - og oveni deet havde vi brudt team (se
reglerne) saa vi skulle ogsaa lave 200 englehop. - Jeg har aldrig
vaeret saa traet i mit liv som jeg var den aften! Og aftenen var kun
lige begyndt.
Den
aften fik vi forskellige udfordringer som vi skulle igennem. Da vi
sent aften kom tilbage til teltet, regnede det og vores telt var
utaet. Saa vores telt sejlede i vand og vi var alle sammen usigeligt
traette.
Vi fik lov til at flytte ned til en aaben shelter i skoven i
stedet.
- det var toert men vi sov udenfor, hvis det giver mening.
Det
viste sig at den her shelter var allerede besat af 5 unge fyre som
havde bestemt sig for at ville overnatte der. De var okay med at vi
ogsaa sov der, saa det var fint nok.
Det viste sig saa at de var
fulde og drak og larmede hele natten.
Der
skete en masse den nat som jeg ikke er helt klar over fordi jeg sov
ret tungt.
Kl.
5.30 den morgen blev vi vaekket af Martin som gav os 5 minutter til
at pakke alle vores ting sammen og vaere oppe ved ”basen” hvor
Martin og Stephanie holdt til.
- det var en lille gaatur op ad en
bakke.
Vi
var 30 sek for sent hvilket betoed at der var konsekvens – suk!
Bagefter
tog Martin os, piger, paa en mini jogging tur og lavede noget motion
deer som f.eks. maveboejninger og saadan noget. - os, piger, blev
enige om at foeltes som om at vaere paa Fat-camp (lejr for tykke
boern) :p
Saa
fik vi morgenmad hvilket var toert morgenprodukt og et stykke frugt.
Vi
blev derefter delt op i 2 hold hvor hvert hold skulle lave en
gudstjeneste paa 25 min og vi havde 10 minutter til at arrangere den.
Gudstjenesten skulle indeholde én lovsang, 2 vidnesbyrd, en
praediken og 3 drama.
Efter
deet havde vi nogle team building lege.
Til
Frokost fik vi igen tidsbegraensning paa 10 minutter til at spise
vores peanutbutter og syltetoej sandwich og vaske op bagefter.
Efter
frokost havde vi mere team building og vi spillede en form for
volleyball – bare med vandballoner. Det var hammer sjovt!
Derefter
fik vi igen udfordringen til at lave en gudstjeneste paa 25 minutter
hvor vi havde 10 minutter til at forberede den.
Efter vi havde gjort
deet fik vi at vide at vi skulle bygge en shelter af grene som vi
skulle sove i, og en anden shelter – ogsaa af grene – til vores
tasker.
Det fik vi 2 timer til at bygge.
Shelteren blev ikke skide
sikker at sove i og vi var alle sammen meget bekymrede for at skulle
sove i den. Vi lavede herefter aftensmad som vi igen kun havde en
time til at lave.
- hver aften fik vi kartofler, ris og bagte boenner
hvilket bestemt ikke er min livret ;) - vi havde ikke bestik at spise
med saa vi skulle spise med fingrene.
Om
aftenen efter vi igen havde nogle konsekvenser som vi skulle have ”ud
af verden” saa dvs et par hundrede maveboejninger og englehop mere
– om aftenen legede vi en form for nummer-leg (hvis nogen af jer
ved hvad det er?) - i stedet for numre paa ryggen og maven fik vi
glow-sticks som vi skulle transportere til vores ”safe zone”. Det
ene hold var tyve og det andet hold var de uskyldige samlere hvis det
giver mening. - det var hammer sjovt!
Efter
vi havde leget gik vi i 45 min op til sted oppe af bjerget hvor vi
havde en form for andagt omkring at overgive alt og sig selv til Gud.
Det var rigtig rigtig godt.
Den
nat fik vi lov til at sove i teltet som var blevet toert og lederne
havde vist repareret den saa vi kunne sove der, saa heldigvis skulle
vi ikke sove i den shelter som vi havde bygget – jeg var meget
taknemmelig!
Omkring
midnat blev vi vaekket af Dave (som havde taget lederrollen i stedet for Martin og Stephanie) som fortalte os at vi havde 5 minutter
til at pakke alle vores ting sammen – alt inkluderet! - og moede
ham oppe ved ”basen”.
Oppe ved basen fortalte han os (som en
joke) at politiet havde hoert at vi havde holdt gudstjeneste og vi
blev noedt til at flygte. Vi startede saa bare at gaa.
Jeg var halv
vaagen saa jeg gik egentlig bare i soevne paa det her tidspunkt.
Vi
gik i en halv time og saa vendte vi om og gik tilbage, hvor vi
pakkede ud og faldt i soevn i teltet igen.
Naeste
morgen blev vi vaekket kl. 6.30 – vi havde altsaa faaet en time
mere soevn –
hvor vi fik 30 minutter til at pakke alt sammen ogsaa
teltet.
Derefter fik vi morgen som var det samme som dagen foer og
saa havde vi en lovsangs session og stille tid bagefter.
Efter
deet fik vi 2 timer til at haenge ud og opmuntre hinanden. Vi lavede
deet som vi kalder ”encouragement cards” hvilket er et stykke
papir med dit navn paa som bliver sendt rundt og saa skriver man paa
det hvad du er stolt over ang den person og hvad Gud ellers laegger
dig paa hjerte ang den person. Det kan vaere et bibelvers, et ord
eller et billede fra Gud.
Bagefter
fik vi frokost og naeste udfordring skulle vi paa en 2 timers
vandretur for at finde nogle tennisbolde som var gemt i skoven. Vi
fandt kun den ene af dem, men det betoed ingenting – ingen
konsekvens til os!
Vi
ryddede op paa campingpladsen hvor vi havde boet og derefter vandrede
vi et godt stykke hvor vi kom til en soe hvor der var bundet to
stykker reb til et trae paa hver side af soeen.
Det ene reb skulle du
gaa paa for at komme over paa den anden side af soeen og det andet
reb var over dig, saa du kunne holde ved det og balancere. Rebet var
ikke stramt nok saa vi alle sammen blev ret vaade. - det handlede om
ikke at falde i vandet, og overraskende nok gjorde vi det paa rekord
tid!
Bagefter
evaluerede vi vores Oz Quest og der var konsekvens for dem som havde
haft noget med i deres taske (til at starte med paa vores Oz Quest),
som var blevet konfiskeret.
Vi fik saa at vide at vi skulle vandre
hjem, hvilket ville tage os 10-15 timer. Jeg begyndte at forberede
mig mentalt paa det da vi begyndte at gaa.
Efter
vi havde gaaet i omkring 20 minutter saa et par af vores minibusser
og nogle mennesker fra vores base komme loebende mod os. Jeg var
totalt forvirret.
De raabte og skreg at nu var vores Oz Quest slut.
De havde lavet en laekker middag til os - Tacos – jeg var saa glad
at jeg begyndte at tude og begyndte at kramme alle omkring mig.
Aldrig har jeg nydt en middag saa meget som jeg gjorde den aften. Vi
blev koert hjem og jeg faldt om og sov i 12 timer derefter.
Det
var en vild oplevelse og en god forberedelse til Outreach. Oz Quest
laerte mig virkelig at vaere taknemmelig for det jeg har og jeg ved
nu hvor velsignet jeg er bare ved at kunne tage et bad og have bestik
at spise med.
Halleluja og tak Herren! ;)
