Oz Quest

I ugen op til vores Oz Quest – som jeg vil fortaelle om om lidt – havde vi en uge med undervisning om evanglism og spiritual warfare.

Den loerdag aften kl. 21 moedte vi i vores student lounge klar til hvad-end-der-nu-skulle-ske. Det eneste vi havde vidste paa forhaand omkring Oz Quest var en pakke-liste som vi havde faaet udleveret - hvor shampoo og computer ikke var skrevet paa – vi maatte ikke medbringe andet end hvad der stod paa den pakke-liste – alt der ikke var skrevet paa pakke-listen ville blive taget fra os.

Vi sad altsaa pakket og klar til eventyr. Jeg var hoppende excited og lykkeligt uvidende om hvad de naeste 3 dage ville komme til at byde mig.

Martin og Stephanie, to fra evangelist teamet her paa basen og som stod for at arrangere Oz Quest, gav os nogle regler som ville goere vores liv surt de naeste 3 dage.

Det var altsaa 4 regler som vi ikke kunne bryde og hvis vi gjorde det ville der vaere konsekvenser

1) Kom til tiden – konsekvensen var 20 maveboejninger pr 30 sek. du kommer for sent.
2) Du maa ikke bryde holdet, hvilket betyder at du skal altid vaere indenfor 3 meter fra én fra dit hold – og ja, ogsaa naar du skal tisse! - konsekvensen var 25 englehop.
3) Hav en positiv indstilling, du maa ikke brokke dig! - konsekvensen var at du skulle undskylde til holdet og give en kompliment til hver person paa dit hold.
4) Efterlad ikke dine ting, saa du skulle altid have din taske indenfor 1 meter fra dig medmindre den var i teltet. - konsekvensen ville vaere 10 armboejninger pr ting du havde efterladt. Hvis din taske var aaben ville alle tingene i din taske blive talt og det kunne hurtigt blive til mange armboejninger!


Regl 1 og 2 var konsekvens for hele holdet hvis én person gjorde det, og regl 3 og 4 var konsekvensen kun for den individuelle.

Vi havde ogsaa et ”team kit” som vi altid skulle have med os, og alle skulle vide hvem der havde hvad.

Dette team kit bestod af: tallerkener, 1 toiletrulle som vi skulle dele 9 personer imellem
 – det var ikke meget toiletpapir til 3 dage! - 
det stykke stof vi snart skulle binde om oejnene, kompas, taendstikker, foerstehjaelpskasse, hviskestykke og et pose med noedder.

Efter en times tid hvor vi havde faaet alt dette at vide, fik vi at vide at vi skulle tage bind for oejnene og saette os ind i minibusserne (som vi bruger her paa basen) hvor vi ikke maatte snakke med hinanden.

Vi blev koert til et sted i byen – vi havde ingen idee hvor vi var. 
Vi fik at vide at vi kunne tage vores bind for oejnene af og vi maatte snakke igen. Derefter koerte Martin igen og vi var forladt med et kort hvor der stod at vi skulle finde vej hen til en park, og vi havde indtil kl. 5.30 naeste morgen til at finde derhen.
 Klokken var paa det tidspunkt ml 22 og 23. Paa dette tidspunkt forberedte jeg mig paa at skulle gaa hele natten.

Da vi havde gaaet et stykke tid moedte vi nogle fulde folk som fik forklaret os hvordan vi kunne finde hjem. Det viste sig at vi kunne sove i 3 timer i vores egen seng og naa hen til den park inden for tidsbegraesningen. Jeg var usigeligt lykkelig og taknemmelig for dette.

Vi var hjemme ca kl 1 om natten og stod op igen kl. 4, men jeg har aldrig nydt at sove i min seng saa meget som jeg gjorde den nat!

Vi gik en times tid og naaede frem til parken ca. kl. 5.30, hvor vi moedte Stephanie og Martin igen. Her tjekkede de alt hvad vi havde med i vores taske – de tog bogstaveligtalt alt ud for at vaere sikker paa at vi ikke havde noget med, vi ikke maatte have med.

Daniel, min skoleleder, havde som en joke puttet alt muligt i Arthur's taske, som f.eks. en haandvaegt og en gryde og den slags. Det var saa sjovt!

Herefter fik vi 10 minutter til at smoere sandwiches som viste sig at vaere alt hvad vi fik at spise indtil aftensmad! Og vi fik 2 kogte aeg, et aeble og en appelsin. - klokken var 6 om morgenen paa det her tidspunkt.

Saa koerte vi en times tid hvor vi blev sat af ved en skov. Her blev Megan og Anika, to af mine medstuderende, udvalgt til ledere for vores vandretur – de skulle finde vej for os – og saa pakkede vi en taske som kun havde hvad vi skulle bruge i loebet af dagen.

Da vi havde gaaet ca 10 km fandt vi ud af at vi havde gaaet mod nord og ikke syd – puha – vi endte med at gaa ca 50 km den dag – det tog omkring 10 timer eller saadan noget.

Undervejs fik vi 2 Challenges:

Vi skulle lave en sang om Oz Quest

og vi skulle lave to drama, en lovsang, to vidnesbyrd og en praediken som vi skulle filme
 – det skulle forestille at vi var kommet til en landsby hvor vi skulle soerge for en gudstjeneste – 

Vi naaede frem til deer hvor vi skulle slaa lejr. Her blev vi modtaget af Martin og Stephanie som lavede en form for festmodtagelse, skulle det ligne, som om vi var kommet frem til en landsby hvor de indfoedte forventede vidnesbyrd og lignende.

Derefter fik 1 time til at starte et baal, lave mad, saette telt op, spise og goere rent. 
Vi havde problemer med at saette teltet op, saa det endte med at vi var 30 minutter, eller saadan noget, for sent, saa vi skulle lave op til 600 maveboejninger
 – og tag nu i betragtning, vi havde gaaet 50 km den dag, skulle lege alle mulige lege da vi kom frem og vi havde lige stresset med at saette telt op og lave mad – Jeg var fuldstaendig smadret - og oveni deet havde vi brudt team (se reglerne) saa vi skulle ogsaa lave 200 englehop. - Jeg har aldrig vaeret saa traet i mit liv som jeg var den aften! Og aftenen var kun lige begyndt.

Den aften fik vi forskellige udfordringer som vi skulle igennem. Da vi sent aften kom tilbage til teltet, regnede det og vores telt var utaet. Saa vores telt sejlede i vand og vi var alle sammen usigeligt traette. 
Vi fik lov til at flytte ned til en aaben shelter i skoven i stedet.
 - det var toert men vi sov udenfor, hvis det giver mening.

            Det viste sig at den her shelter var allerede besat af 5 unge fyre som havde bestemt sig for at ville overnatte der. De var okay med at vi ogsaa sov der, saa det var fint nok.
Det viste sig saa at de var fulde og drak og larmede hele natten.

Der skete en masse den nat som jeg ikke er helt klar over fordi jeg sov ret tungt.

Kl. 5.30 den morgen blev vi vaekket af Martin som gav os 5 minutter til at pakke alle vores ting sammen og vaere oppe ved ”basen” hvor Martin og Stephanie holdt til. 
- det var en lille gaatur op ad en bakke.

Vi var 30 sek for sent hvilket betoed at der var konsekvens – suk!

         Bagefter tog Martin os, piger, paa en mini jogging tur og lavede noget motion deer som f.eks. maveboejninger og saadan noget. - os, piger, blev enige om at foeltes som om at vaere paa Fat-camp (lejr for tykke boern) :p

        Saa fik vi morgenmad hvilket var toert morgenprodukt og et stykke frugt.

Vi blev derefter delt op i 2 hold hvor hvert hold skulle lave en gudstjeneste paa 25 min og vi havde 10 minutter til at arrangere den. 
Gudstjenesten skulle indeholde én lovsang, 2 vidnesbyrd, en praediken og 3 drama.

Efter deet havde vi nogle team building lege.

Til Frokost fik vi igen tidsbegraensning paa 10 minutter til at spise vores peanutbutter og syltetoej sandwich og vaske op bagefter.

Efter frokost havde vi mere team building og vi spillede en form for volleyball – bare med vandballoner. Det var hammer sjovt!

         Derefter fik vi igen udfordringen til at lave en gudstjeneste paa 25 minutter hvor vi havde 10 minutter til at forberede den. 
Efter vi havde gjort deet fik vi at vide at vi skulle bygge en shelter af grene som vi skulle sove i, og en anden shelter – ogsaa af grene – til vores tasker. 
Det fik vi 2 timer til at bygge. 
Shelteren blev ikke skide sikker at sove i og vi var alle sammen meget bekymrede for at skulle sove i den. Vi lavede herefter aftensmad som vi igen kun havde en time til at lave.
 - hver aften fik vi kartofler, ris og bagte boenner hvilket bestemt ikke er min livret ;) - vi havde ikke bestik at spise med saa vi skulle spise med fingrene.

Om aftenen efter vi igen havde nogle konsekvenser som vi skulle have ”ud af verden” saa dvs et par hundrede maveboejninger og englehop mere 
– om aftenen legede vi en form for nummer-leg (hvis nogen af jer ved hvad det er?) - i stedet for numre paa ryggen og maven fik vi glow-sticks som vi skulle transportere til vores ”safe zone”. Det ene hold var tyve og det andet hold var de uskyldige samlere hvis det giver mening. - det var hammer sjovt!

       Efter vi havde leget gik vi i 45 min op til sted oppe af bjerget hvor vi havde en form for andagt omkring at overgive alt og sig selv til Gud. Det var rigtig rigtig godt.

Den nat fik vi lov til at sove i teltet som var blevet toert og lederne havde vist repareret den saa vi kunne sove der, saa heldigvis skulle vi ikke sove i den shelter som vi havde bygget – jeg var meget taknemmelig!

       Omkring midnat blev vi vaekket af Dave (som havde taget lederrollen i stedet for Martin og Stephanie) som fortalte os at vi havde 5 minutter til at pakke alle vores ting sammen – alt inkluderet! - og moede ham oppe ved ”basen”. 
Oppe ved basen fortalte han os (som en joke) at politiet havde hoert at vi havde holdt gudstjeneste og vi blev noedt til at flygte. Vi startede saa bare at gaa. 
  Jeg var halv vaagen saa jeg gik egentlig bare i soevne paa det her tidspunkt. 
Vi gik i en halv time og saa vendte vi om og gik tilbage, hvor vi pakkede ud og faldt i soevn i teltet igen.

Naeste morgen blev vi vaekket kl. 6.30 – vi havde altsaa faaet en time mere soevn – 
hvor vi fik 30 minutter til at pakke alt sammen ogsaa teltet. 
Derefter fik vi morgen som var det samme som dagen foer og saa havde vi en lovsangs session og stille tid bagefter.

Efter deet fik vi 2 timer til at haenge ud og opmuntre hinanden. Vi lavede deet som vi kalder ”encouragement cards” hvilket er et stykke papir med dit navn paa som bliver sendt rundt og saa skriver man paa det hvad du er stolt over ang den person og hvad Gud ellers laegger dig paa hjerte ang den person. Det kan vaere et bibelvers, et ord eller et billede fra Gud.

         Bagefter fik vi frokost og naeste udfordring skulle vi paa en 2 timers vandretur for at finde nogle tennisbolde som var gemt i skoven. Vi fandt kun den ene af dem, men det betoed ingenting – ingen konsekvens til os!

Vi ryddede op paa campingpladsen hvor vi havde boet og derefter vandrede vi et godt stykke hvor vi kom til en soe hvor der var bundet to stykker reb til et trae paa hver side af soeen. 
Det ene reb skulle du gaa paa for at komme over paa den anden side af soeen og det andet reb var over dig, saa du kunne holde ved det og balancere. Rebet var ikke stramt nok saa vi alle sammen blev ret vaade. - det handlede om ikke at falde i vandet, og overraskende nok gjorde vi det paa rekord tid!

Bagefter evaluerede vi vores Oz Quest og der var konsekvens for dem som havde haft noget med i deres taske (til at starte med paa vores Oz Quest), som var blevet konfiskeret. 
Vi fik saa at vide at vi skulle vandre hjem, hvilket ville tage os 10-15 timer. Jeg begyndte at forberede mig mentalt paa det da vi begyndte at gaa.

           Efter vi havde gaaet i omkring 20 minutter saa et par af vores minibusser og nogle mennesker fra vores base komme loebende mod os. Jeg var totalt forvirret. 
De raabte og skreg at nu var vores Oz Quest slut. De havde lavet en laekker middag til os - Tacos – jeg var saa glad at jeg begyndte at tude og begyndte at kramme alle omkring mig. Aldrig har jeg nydt en middag saa meget som jeg gjorde den aften. Vi blev koert hjem og jeg faldt om og sov i 12 timer derefter.

Det var en vild oplevelse og en god forberedelse til Outreach. Oz Quest laerte mig virkelig at vaere taknemmelig for det jeg har og jeg ved nu hvor velsignet jeg er bare ved at kunne tage et bad og have bestik at spise med.
Halleluja og tak Herren! ;)

Siden sidst

Jeg har haft nogle rigtig intense uger siden sidst jeg skrev her paa min blog. Efter ugerne med the Father Heart of God og Hearing the Voice of God havde vi foerst om the Character and Nature of God. Det var en fantastisk uge.

Specielt torsdag hvor vi havde om the Character and Nature of God fra perspektivet ”Daddy's little girl”

Guds kaerlighed blev bare saa stor for mig den dag. - Guds kaerlighed er i forvejen saa stor at det er svaert at forstaa og rumme i sit hoved. Men naar aabenbaringen kommer... - jamen det er ubeskriveligt.

Gud fortalte mig hvor vaerdifuld og precious jeg er. - det var en fantastisk oplevelse!

Jeg har rigtig meget lyst til at dele med dig alt hvad jeg har laert og oplevet med Gud, men jeg er stadig i process.

Saa det maa blive en anden gang :) - jeg har faktisk haft skrevet rigtig meget ned, men det er 6 ugers undervisning som jeg paa én eller anden maade skal kunne give videre, men det er bare hammer svaert at faa gjort via et blog indlaeg. Saa jeg vil egentlig hellere snakke med dig.

Men der skal ikke vaere nogen tvivl om at DTS er livsaendrende. Gud goer store ting!

Jeg vil alligevel proeve at dele en ting med dig:

Jeg har bl.a. laert at kaerlighed er at give uden at forvente at faa noget igen.

Se 1. korintherbrev 13

Det er virkelig blevet stort for mig efter den uge vi havde om Fear of the Lord. For du hoester hvad du saar. Saa hvis du er frustreret over at dit venskab til en bestemt person ikke gaar saa godt, saa taenk over hvad du saar ind i deet forhold. Vis kaerlighed og tjen hinanden.

Vi bliver noedt til at taenke: ”Hvad kan jeg goere for personen” i stedet for at taenke: ”Hvad kan jeg faa ud af det”

Saa jeg vil bare opmuntre til at taenke i kaerlighedssprog ved at finde ud af hvilket kaerlighedssprog din ven har.

Kaerlighed er at give og det er et valg.

Efter ugen med The Character and Nature of God havde vi en uge om forgiveness hvor vi besoegte YWAM basen i Byron Bay. - for at spare penge paa praedikanten.

Det var virkelig fedt at opleve hvordan YWAM er én stor familie. Jeg foelte mig virkelig hjemme der, og det var virkelig fedt at se hvordan andre YWAM baser ser ud.

Vi sov i en kirke hvor der var kakkerlakker over alt og vi saa nogle kaempe, enormt store edderkopper. - saa det var eet stort eventyr at bo deer i en uge ;)

Efter ugen i Byron Bay tog vi til Sunshine Coast hvor emnet for ugen var Mission. Igen var det som at vaere en del af en familie. - vi havde en skide god uge deer!

Deres DTS var paa 28 elever, saa det var kaempe stort som forhold vores DTS som er paa 7 elever.

Ang. Outreach - Vi starter vores Outreach d. 28. december.

Vi skal foerst 2 uger til Byron Bay som ligger 1 time sydpaa. Der deltager vi i noget som hedder Impact Summer som er 2 ugers evangelisering hvor der bliver arrangeret park-, strand- og gadeevangelisering.

Her arbejder vi sammen med YWAM basen i Byron Bay igen :)

Herefter skal vi leve 1 uge i "the Outback" hvilket er et omraade her i Australien hvor de indfoedte (the aboriginals) bor. Byen hedder Breawarrina. Her skal vi arbejde med de indfoedte's boern.

Vi kommer ogsaa til at arbejde med boern som er i ungdomsfaengsel.

De her boern bliver flyttet ud paa en gaard ude paa landet - langt vaek fra potentielle problemer - 

Paa den gaard faar vi mulighed for at dele de gode nyheder om evangeliet med dem.

Efter deet tager vi til Phom Penn, Cambodja i 2 uger hvor vi kommer til at arbejde med 

-Foraeldre loese boern

-Kvinder som er reddet ud af prostitution 

-Skoler hvor vi kommer til at laere boernene engelsk.

og andre spaendende ting.

Til sidst tager vi til Manilla, Filippinerne, i 2 uger hvor vi kommer til arbejde med meget af det samme som i Cambodja. 

Saa det er jeg sikker paa bliver skide spaendende!

Min 1 on 1, Jasmine, skal desvaerre ikke med paa Outreach – har jeg lige fundet ud af – hun foelte at Gud kalder hende til at tage hjem. Saa vi har 2 ledere med paa vores Outreach nu. Saa det er lidt spaendende hvordan det bliver, for jeg faar jo en ny 1 on 1.

Op til vores Oz Quest – som du kan laese om i et andet indlaeg – havde vi en uge med undervisning om evanglism og spiritual warfare.

Fredagen efter Oz Quest havde vi om faith and finances, and Apologetics hvilket er laeren om hvorfor vi tror paa deet vi tror paa. Altsaa skabelse vs. evolution. Efter den lektion er det helt ubegribeligt for mig hvorfor folk ikke tror paa Gud fordi der er saa meget bevis for at Han er sand!

Ugen efter havde vi om Fear of the Lord med en kendt praedikant i YWAM, Mark Parker.

Den fredag havde vi 15 timers lovsang og ministry. Det var fantastisk. Mark Parker havde faaet et billede, om morgenen, af nogen som skulle ud af farligt vand – ligesom naar du er paa stranden og bliver kaldt op af vandet fordi der er understroem.

Gud havde mindet Mark Parker om mig faktisk at jeg skal ”op af vandet” altsaa jeg skal traede ud af min comfort-zone saa jeg kan sprede evangeliet. Det var mega vildt og Gud gjorde store ting i mig den dag!

Vi havde en session den dag om at ofre ting til Gud. Saa vi skulle laegge idoler og ting vi gerne ville overgive til Herren. Det var for at fysisk overgive det til Gud.

Mange af os, elever, overgav pas, flybilletter og familie til Gud og gav dermed Gud lov til at bestemme og kontrollere hvad der skal ske i deres fremtid. - For Gud har virkelig en plan for dit liv. Det handler bare om at overgive sig. Saa det var en mega vild oplevelse ogsaa.

I denne uge har vi haft om relationships og i morgen, fredag, skal vi ind til Surfers Paradise og vaere en del af deet de kalder Schoolies. Saa vi skal bo paa hotel derinde i en uge og passe paa fulde unge en uges tid.

Jeg er begyndt som leder i en junior klub i kirken som ligger ved siden af vores base.

- En aften hvor jeg kom hjem og lige var blevet sat af af hende som koerte mig hjem, var jeg paa vej om bag vores hus for at hente noeglen til huset. Foer jeg naaede omkring hjoernet saa jeg en stor hund loebe mod mig 20 meter vaek. Jeg blev forskraekket og bange, for det foerste jeg taenkte var at hunden kom for at overfalde mig, for den loeb alt hvad den kunne og jeg var bange i forvejen fordi det var moerkt og jeg var helt alene.

Da hunden naaede hen til mig og sprang op ad mig, skraeg jeg – jeg var i chok. - jeg har laert at for at berolige en hund skal du selv vaere rolig, saa jeg proevede at berolige hunden. Alt det her skete saa hurtigt, saa da ejeren kom var hunden lige gaaet fra mig. Ejeren beroligede mig selvfoelgelig, men det var godt nok en skraekindjagende oplevelse, og jeg er faktisk blevet lidt bange for store hunde som ikke er i snor nu.

Paa mit DTS hold er det helt normalt at sige ”jeg elsker dig”. Det er jeg slet ikke vant til. I Danmark er det jo kun noget du siger til din kaereste og din familie, men det kan vi virkelig laerer meget af! Altsaa at fortaelle dine venner at du elsker dem og rent generelt give hinanden komplimenter. Det kan jo kun vaere en god ting :)

Jeg haaber alt er godt i DK og at I kan klare kulden ;)

Guds fred!